Druesort(er): 100% Chardonnay, med druer fra gamle vinstokke
Dosering: 7g/l
Lagret: 5 år sur lie - og malolaktisk fermenteret
Drikkemoden: Nu og frem til 2028
Anbefalet til: En invitation til at supplere god middag og nyde champagnen med fisk, kogte kødretter eller oste.
Leveres i en smuk Special Club flaske for at understrege, at vi her har at gøre med noget helt specielt.
Næsen er præcis med en balance mellem noter af syre fra litchi og eksotisk frugt, chokolade og brændte nødder.
Smagen afslører en perfekt balance mellem sukker og syrlighed, mineralsk og samtidig fyldig og vinøs.
Behagelig i munden, der forsætter i en afslutning hvor de fine cremede bobler lægger op til en lang god eftersmag. Afslutningen er en nydelse. Denne champagne udvikler sig efter skænkning og kan godt vente nogle minutter før den drikkes – hvis man kan vente.
Varnier Fanniere ligger i Avize, Côtes de Blanc. Man mærker generationers passion og holdninger til Champagne i den for Champagne lille produktion på kun 30-35.000 flasker om året. Det er 4 ha Blanc de Blancs Grand Cru Champagne på ren Chardonnay, som er presset på en lille gammel presse som bliver til denne store årgangschampagne.
Varnier Fanniere er et familieejet champagnehus fra 1860, der nu er på femte generation af producenter. Efter 2. Verdenskrig omlagde Jean Fanniere til produktion i eget navn, som var så succesfuld at der kunne opkøbes marker i nabobyerne Cramant og Oger.
Varnier Fanniere er har vundet stor respekt for fantastisk kvalitet, som beror på en evig søgen efter endnu bedre kvalitet med respekt for traditionerne. Det er også derfor Varnier Fanniere er helt i front når det handler om Zéro Dosage champagner (uden tilsat sukker).
Vinene fremstilles lidt anderledes hos Vanier Fanniere, men selvfølgelig i overensstemmelse med Methode Champenoise. Der bruges mindre svovl (mindst muligt) i produktionen, og idet svovl modvirker oxidering, betyder det at vinene gøres mere følsomme overfor oxidering. I processen frem til påfyldning på flasker tilfører Varnier Fanniere mikrobobler med ilt. Det ælder vinene og Varnier Fannieres champagner er derfor ”dobbelt så gamle” som andre vine, ældes dobbelt så hurtigt, og skal derfor drikkes tidligere.
En super spændende producent med høj value-for-money.